My name is Prince, wuuu and I am Funky

Dette var hvad min weekend stod på.

Lørdag kl. 13 tog min kæreste og jeg til NPG festival på 10 øren og det var ikke mindre end fantastisk, lige indtil regnen kom.

Vi havde haft skønt vejr hele dagen og halvandentime ind i Prince koncerten, men så kom skyllet og det var vildt. Resten af koncerten blev aflyst :(

Søndag kl. 15 modtog jeg en mail fra Billetlugen om at de første 5000 gæster fra lørdagens koncert kunne komme gratis ind søndag, juhuu.

Søndag spillede Prince 3 timer og det var den vildeste oplevelse.

Her er lidt af anmeldelsen fra Berlingske:

Sigende startede han med, først trommer, så lidt tangenter, så bas alt imens han hilste på folket langs catwalken og råbte ”Let’s get funky” i mikrofonen. Larry Graham, det gamle es fra det Sly & The Family Stone, Prince er vokset op med, var med på scenen. Der blev spillet i hans ånd. Hypnotic Brass Ensemble tog del i de gyngende rundgange.


...smukt var det.

Det er umuligt at gøre andet end beundre hans helt utrolige musikalitet og hans naturlighed som midtpunkt og iscenesætter. Som da han satte sig bag det lille flygel og stemte i ”When Doves Cry,” for at afbryde den midtvejs med replikken, ”åh vi har for mange hits at tage af” – hvilket var signalet til et medley, der minutter senere endte med ”I Would Die 4 U”.


Det var det, scenen forlades... Minutterne går... Fra mørket på den uoplyste scene lyder Princes stemme pludselig: "Hvad vi vil høre?"

Et råbekaos bryder ud og han vælger i stedet at tilfredsstille de brede masser med ”Kiss”. Som knap nok når at rinde ud, før et fyrværkeri eksploderer henover scenen. Men det er ikke slut endnu, Prince vil jamme videre, Brass-bandet hentes ind, alle dagens musikere fra festivalens øvrige navne hentes ind og et væld af publikummer initeres op på scenen.

Og så ender det hele, som det begyndte, med en jam, en funky rundgang.

5 ud af 6 stjerner

B