mandag den 11. januar 2010

Topshop nyheder



Godt nyt for alle fashionistaer med en svaghed for prisvenlige statement-stiletter: Den engelske designer Louise Goldin med speciale i sexede strikkreationer lancerer den 5. februar sin første skokollektion for Topshop.

Skoene, klassiske stiletter med rå sten og nitter, debuterede allerede i Louise Goldins forår/sommer 2010 show under Londons modeuge i september, og lige siden har rygterne om en mulig Topshop-aftale svirret på nettets modeblogs.
Goldin har tidligere haft stor succes med sine tøjkollektioner for Topshop, hvoraf den seneste stadig kan fås i butikkerne.
Med en pris på ca. 1.250 kr. pr. par glæder vi os allerede til at stikke tæerne i nogle af forårets mest opsigtsvækkende hæle...



B

Ingen kommentarer:

Send en kommentar